lørdag den 25. juni 2011

Skt. Hans og endnu en Mærkedag

Skt. Hans har for os, lige siden 2004, været lidt mere speciel end bare hygge og bål - d. 23. juni 2004 kom vores mellemste barn nemlig til Verden en våd og regnfuld Skt. Hans, kan tydelig huske udsigten fra Barselsgangen på Nykøbing Falsters sygehus, en masse røg... og ikke meget bål.

Skæbnen ville det dog lidt anderledes end os.
D. 13. juli blev vi indlagt med vores lille Victor, hans iltning var på 23 procent, dette er yderst kritisk, da normal iltning ligger på mellem 98-99 %. Vi havde ingen ide om, hvad der skulle ske med lille Victor, men kunne godt se der blev løbet stærkt, vi var ikke på stuen sammen med ham, og havde, HELDIGVIS, ikke nogen anelse om, HVOR kritisk det var.
Næste gang vi fik lov til at se Victor lå han i respirator, og vi fik beskeden at han havde en hjertefejl..... tæppet blev mildest talt revet væk under os og pludselig var det som om vi var lukket inde i en eller anden bobbel.
Inden vi blev hentet af hjerteambulance og kørt til Rigshospitalet, fik vi Victor nøddøbt, præsten spurgte os om vi lige havde valgt navnet, da Victor kommer af Victory... altså "den sejrende" - det var nu meget rart at vide. Ikke at vi var i tvivl om at vi havde en dreng med stædigheden på rette sted, men at få fortalt hans navn, som blev valgt ved fødslen også betød "den sejrende" gav os et lille ekstra håb!!!
Vi var indlagt 6 dage på neonatal på Riget, hvor der blev passet rigtig godt på os alle sammen.
D. 19. juli kl. 8.00 kørte vi Victor ned på operationsstuen og sagde på gensyn... vi bad alle der kom og besøgte os om at lade være med at sige GODNAT og FARVEL, de skulle sige på gensyn, det betød virkelig meget for os.
Så var der bare at vente til børnehjerte kirurgen, Morten Helvind kunne ringe os op og fortælle om operationen...
Det var en meget mærkelig dag, meget, meget lang og så alligevel helt vild kort - vi havde besluttet os for at vi skulle ud og gå, løbe, shoppe eller bare et og andet, men da vi havde sagt på gensyn til Victor, orkede vi ikke andet end at gå op på vores værelse og ligge og kigge ud i luften.
Omkring kl. 13 blev vi ringet op af Morten, operationen var gået efter planen og vi kunne se vores lille dreng efter en halv time - det var med meget blandede følelser vi gik op til Victor, jeg var rigtig bange for at se ham. Der var mange maskiner koblet til ham og han lå stadig i respirator, men han var i live og så helt fantastisk ud.
Allerede næste formiddag, var han koblet af respiratoren og lå kun i c-pap, det meste af medicinen var også koblet fra og han lå der og så næsten helt almindelig ud. Så snart vi begyndte at sysle omkring ham, for at vaske ham lidt og give ham tøj på, begyndte han at brokke sig, det var næsten ønskesenarie, at have overskud og energi til at brokke sig kræver nemlig en hel del... altså en rigtig god måleenhed for at Victor var ok.
På 2. dagen kom Clara ind og boede hos os, hende og manden min flyttede på Ronald McDonaldshuset, det er så absolut den bedste gave der er skænket forældre med syge børn og søskende til det syge barn. Det var et fantastisk fristed for alle mand, og grunden til at vi faktisk husker tilbage på tiden som noget rigtig hyggeligt - Så ser du et hus på en McDonalds, ved kassen, så smid endelig en 20'er i det går ubeskåret til McDonalds huset.. og er en fantastisk gave til forældre i samme situation som os :)
6 dage efter operationen kunne vi tage hjem med en sund og rask dreng, godt nok med hans helt specielle streg, og en masse spekulationer for forældrene, men han var med os hjem :)

På Victors 1 års fødselsdag var det, det bedste Skt. Hans-vejr i 10 år, jeg er sikker på at det var et tegn til os om ikke at bekymre os om Victor, et tegn på at Victor altid ville være vores store SOLSTRÅLE-historie.
Vejret har faktisk holdt ved, det har måske nogle år været lidt koldt, men vi har ALTID kunne sidde ude og kigge på det store bål.
I år har vi fejret Victors 7 års fødselsdag, og ingen af dem der kender Victor, er i tvivl om at han er en sund og rask dreng der trives :o)

Nu vil jeg lade billederne tale for sig selv - tak fordi du læste med hele vejen...

Masser af gode gaver, div. fodboldting, waveboard, penge, lego, fed musik og meget mere :o)
Traditionen tro flaghejsning efter morgenmaden.
Fodboldkage til klassen
Bedstemors lækre dessert pyntet med sommerens jordbær, fløde og chokolade :op
Skt. Hans bål på naboens mark, altid et meget hyggeligt arrangement

Sådan arbejde vi her på landet, ikke alt det fysiske arbejde, det er da for hårdt ;o)

Sødeste Bedstemor... altså naboens bedstemor, havde bagt fødselsdagskage til Victor, det kunne drengen sådan set godt lide :o)

Uhmmm der deles kage ud til bedste-kammeraten

Der skal sættes gang i mini-bålene, ellers kan man jo ikke bage snobrød og lave Bæverguf (ristet skumfidus lagt imellem 2 mariekiks... det skal simpelthen prøves kan IKKE beskrives)

Det flotte bål, som alle har bidraget med i løbet af året, ved snart ikke hvad VI skal gøre, har snart ikke mere have der skal tyndes ud!!!

Et par rigtig gode kammerater der nyder friheden til at lave eget bål.

Total råhygge, med snobrød og sbæverguf... lidt trætte børn, men de holdt ud.

Fløde til kaffen til de lidt ældre gæster :o) uhmmmmmmm

Behøver jeg skrive at det VAR hyggeligt


Så er der nogle der er blevet trætte, også for "trætte" til at køre bil - mon ikke der stadig bliver talt om den hjem-transport i vores lille lokale samfund ;o)... det tror jeg nok der gør!!!

Håber vejret artede sig hos jer og I også havde en FANTASTISK Skt. Hans


4 kommentarer:

  1. Tusind tak for en gribende historie - og et stort tillykke til Victor.
    Lidt morsomt, min datter Astrid er født Sankt Hans aften '02, så det bliver også helt specielle aftener hvert år. (I år er jeg så på den anden side af jorden og har kun kunnet fejre hende over skype og telefon).
    Det ser absolut ud til at I havde en hyggelig aften.

    SvarSlet
  2. Det er da alligevel lidt specielt at have fødselsdag sådan en dag....kæmpe tillykke med ham. Skønne billeder :-)

    SvarSlet
  3. Åh Jill sikke en historie. Dejligt at se han er en sund og glad dreng :0)
    Vores dreng blev opereret da han var knapt et år- og jeg husker stadig ventetiden mens operationen stod på - det var rædselsfuldt! Det var dejligt at have hinanden at støtte sig til..

    Dejlige billeder fra dagen og det ser super hyggeligt ud. Vi var hos nogle gode venner, som traditionen tro havde samlet sammen til stort bål -dog lidt mere røgfyldt i år end normalt..
    Men på trods af røg havde både børn og voksne en dejlig aften..
    KH.

    SvarSlet
  4. Victors histore gør mig blød - den gør noget ved mig, som jeg ikke helt kan sætte ord på lige nu?
    Men hvor er det fantastisk at se jeres lækre bassedreng, stå ved bålet sammen med hans gode ven!.. Han ser dejlig sund og glad ud:) Et stort tillykke med ham, søde Jill!
    Stooore kram fra Mette

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en besked, så kan jeg se du har været her...