fredag den 29. oktober 2010

Kreativ messe med masser af Geilsk indkøb

Jeg har haft en helt fantastisk dag ude på den Kreativ Messe, mange mennesker, men også rigtig mange helt fantastiske stande.

Især Geilsk er jeg kæmpe fan af, jeg ææææælsker simpelthen hendes design og i dag gav jeg mig selv lidt gode ting derfra.... det må man godt en gang imellem :o)

Det blev selvfølgelig til denne her:

Jeg tror det er en MUST HAVE, hvis man er bare lidt til Geilsk

Til Clara blev det denne her:
Jeg har siden jeg mødte Geilsk for første gang været fuldstændig forelsket i Tankestreg, men siden da er Clara jo desværre blevet det ældre, så det blev til denne i stedet.

Og så måtte jeg også eje denne - og opskriften er ganske gratis :o)

Jeg har sendt garnet med hjem til min kæreste lille strikkemaskine.... altså min mor :o)
- Bare rolig, der skal nok komme billeder så snart jeg får det tilbage i strikket stand.

Og så er man jo sprængfyldt med alverdens inspiration, som meget snart skal prøves af..... havde man dog bare lidt flere timer i døgnet :o)

Ha' en rigtig god weekend alle sammen der ude

onsdag den 27. oktober 2010

Hækle sager til husets Build A Bear

Øv, det jeg havde troet skulle blive en rigtig "mor er alene hjemme og skal derfor være kreativ heeeele dagen hygge dag", endte med et langt skriv i forbindelse med en sag jeg køre mod en tidligere arbejdsgiver.... ikke så hyggelig en dag som først antaget.

Men, men, men jeg hygger mig med nu, at kunne sidde her og lægge billeder ind af gårsdagens projekt... eller mit første hækle-projekt, som blev afsluttet i går :o)
 
Denne pude skal jeg helt sikkert have lavet i større udgave, den er blevet rigtig god. Cirklen var egentlig bare for at øve mig på at hækle fastmasker, men pludselig kom jeg på denne ide og så var det jo bare med at blive færdig :o)
Og så i gang med den næste til MIG


Det er til husets Build A Bear, Tippa, som bor sammen med Clara - her i huset er Tippa jo ikke bare en hvilken som helst bamse, næhhhhh nej, det er en bamse der bliver fejret med fødselsdag, en bamse der har sin egen kuffert til når vi er væk hjemme fra, en bamse med egen dåbsattest og jeg kunne blive ved. Build a Bear er noget af en jungle, især for os forældre som ikke er i besiddelse af helt den samme hjernekapacitet og derfor til tider har svært ved at følge udviklingen inden for bamser :o) men her i huset gør vi vores bedste for at kunne følge med.

Billede fra Tippas 1 års fødselsdag - så har vi vidst også slået fast at det ikke er en hvilken som helst bamse :o)

I morgen håber jeg på at kunne komme videre med dem her:

Rigtig god aften 

tirsdag den 26. oktober 2010

Sex And The City - Hækling og Patchwork

Så har min mor og jeg atter været i gang med vores "Tirsdags-projekt" 
Til den evt. nye læser.... Tirsdagsprojekt går ud på, at min mor og jeg mødes hver tirsdag, vi skiftes til at bestemme, hvad dagen skal indholde, det kan værealt fra shopping, til indretning og krea-projekter, i dag altså:

Hækling, Patchwork og Filmen Sex and the City, behøver jeg at sige der har været total tøsehygge og "miljø" i systuen i dag????

 Vi har haft gang i arvegods, som nu inden længe kommer til sin ret - mon ikke vores MEGET produktive Bedstemor inde længe kan præsentere sit værk, det tror jeg godt I kan regne med ;o)
Vi har haft gang i alle vores stof-rester, nu kan jeg langt om længe se meningen med, at jeg har gemt alle mine stofrester.... de kommer også til deres ret nu, og det er rigtig sjovt og FEDT.

Og så er jeg i fuld sving med at lave svampe. 
Jeg skal bruge nogle stykker til mit planlagte projekt..... hvad det går ud på, må I vente med at se, til jeg er færdig ;o) Min første svamp, den lilla lavede jeg i går, som den bæger lidt præg af, så voldte det mig problemer at læse opskriften, men det kom jeg efter ved nr. 2 - så nu er jeg også kommet med i "svampe-klubben" :o) - AND I LOVE IT!!!!!!


Jeg har afsluttet et andet nybegynder-hækleprojekt..... Se med i morgen, det er blevet rigtig godt, over al forventning :o) igen ren WIN, WIN, men sådan er det jo med det hækling.

Tak fordi du læste med, håber du kigger med igen i morgen :o)

mandag den 25. oktober 2010

PLINT - Outletbutik på Fyn..... ME LIKE!!!

Kender du Plint, en ganske lækker og farvestrålende butik i København?????

De har en gård i Asperup, på Fyn - en kæmpe butik på ca. 600 kvadratmeter.... men, det er ikke det bedste ved butikken, næh nej i denne butik får du varerne til minus 20%. De forhandler varer fra bl.a.: Rice, Bungalow, Green Gate og Kitchen Aid. For en som mig, der æææææælsker KRIMS KRAMS, er det som at komme i himlen, når jeg træder ind i dette orgie af farver og lækre sager. 

De fleste af tingene jeg kom hjem med, fandt jeg på en 2. sorteringshylde.... og ja, stadig minus 20% på de i forvejen nedsatte varer :o) :o) :o) ........ME LIKE

Her er nogle af mine kup
Små lysestager i fattigmandssølv kr. 15,00 - Tallerkener fra Rice kr. 58,00 - Skål fra Rice kr. 38,00 - Æske fra Bungalow med en lille skønhedsfejl kr. 28,00 - Papir kr. 5,00...... glem ikke de minus 20%

Spejl fra Rice kr. 18,00, er godt nok gået i stykker på den ene side, men det kan vi leve med, lysestager kr. 49,00 den kunne jeg ikke leve uden :) - Rammer kr. 49,00 pr. styk... og altså -20% 

Denne æbleskræller er selvfølgelig også derfra, der er gået sport i at lave sine egne æbler - Den er simpelthen genial og burde være standart-udstyr i enhver børnefamilie.

Kommer du til Fyn og har tiden, så er adressen her:
Byvejen 5
5466 Asperup

De har åbent lørdag og søndag fra 10.00 - 17.00

Som den opmærksomme læser måske allerede har gættet, så vil jeg på det kraftigste anbefale et besøg




søndag den 24. oktober 2010

Efterårsferie med fuld fart

Små "glimt" fra en super dejlig Efterårsferie med fuld drøn på

Kusine Thea på besøg - der var gang i Krea-hjørnet, Tøs'pigerne fik produceret en  hårbøjle til dem selv, og selvfølgelig også en til deres lille kusine Esther.



Så ankommer forældre, og flere kusiner og fætre.....  I alt 8 børn og 6 voksne, det kan man da vidst godt kald liv og glade dage.



Vores lille kusine Esther, i fuld sving med at pynte Prinse- og Prinsesse-kager. Kagerne blev rigtig fine og der var ikke den mindste smule pynt tilbage, det havde Esther lige så fint sat på.



Fætter og kusine hygge, der mangler dog 1 kusine og 2 fætre på dette billede.



Her er hele banden samlet til spisning i Legoland, det var en smal sag at holde styr på dem alle ;o)
Og så en ordentlig tur i sørøver-tønderne


- Nu glæder vi..... eller måske nok mest jeg :o) mig til, at det bliver mandag og hverdag igen ;o)



I morgen skal jeg viser jer en super fed butik, og ikke mindst de gode fund jeg fik raget til mig, i denne!!!!




onsdag den 20. oktober 2010

Så er jeg røget med på HÆKLE-BØLGEN :)


Jeps, det har været ren win win - Jeg nyder den ro det giver mig at sidde og hækle og se på alle de glade farverne, og så var der en god anledning til at få investeret i Søstrene Grenes lille prikkede kuffert :o) Ikke dårligt, vel????

Jeg har fået rigtig meget inspiration på de her sider Busters Mors Verden og Dandylion - så har du selv, som jeg, lyst til at komme i gang så er der god inspiration og hjælp at hente her.

Indtil videre er jeg kun startet i de små projekter, det er ikke det hele jeg endnu har planer med, men det kommer - dog har jeg gang i noget, som jeg præcis ved, hvordan skal ende ud.... du skal nok få det at se, når jeg bliver færdig :o)


Jeg glæder mig til at vise jer de færdige projekter :o)

lørdag den 16. oktober 2010

Georginerne er kommet i vinterhi

Sikken et fantastisk efterårsvejr det har været i dag. Vi har alle mand været ude stort set hele dagen, det har givet de fineste røde kinder. Børnene er gået til ro, det tog ikke mange minutter med al den friske luft. Nu sidder jeg her med en dejlig varm kop kaffe, En hyldest til Sebastian i anlægget og en velsignet ro...... Kan man næsten ønske sig mere :)

Et at dagens projekter har været at få mine smukke Georginer ind. De har prydet vores have hele sommeren og de har bidraget til rigtig mange buketter. Nu er det desværre tid til, at vi for en stund skal undvære de smukke blomster, derfor har jeg også flittigt taget billeder hele sommeren.
Georginer og Pelargonier er nu kommet trygt i vinterhi, og der kan streges et punkt på To Do listen.


Jeg er desværre endnu ikke blevet så stor have-entusiast, så jeg kan sidde her og give navne på dem. Det må blive et projekt til næste år. Jeg er indtil videre meget stolt over, i det hele taget at have fået dem gravet op og sorteret i kasser efter farver, der har efterhånden været lidt upserer i den retning :o)

Vi har fået samlet æbler, vores børn har det ikke så godt med børnearbejde, der skal lokkes lidt.... lokkemaden var i dag pandekager med dejlig sød æblemos, jeg behøver vel ikke skrive at der blev spist i stride strømme :o)

Lige et sidste billede af terrassen inden den blev ribbet for alle sommerblomsterne.

fredag den 15. oktober 2010

Cupcakes i Tøs'pige udgave

Tag 2 Tøs'piger med hang til lyserød og bling, bling

Bland:
75 gr. smør
250 gr. flormelis
1 tsk. vanilleessens
2 spsk. varmt vand (lidt afhængig af, hvor meget frugtfarve du bruger)
evt. frugtfarve

Røres godt sammen og puttes i sprøjtepose
Pyntes med masser af BLING BLING

Og så er der serveret

Ha' en rigtig dejlige weekend 
:o) :o) :o) :o)

torsdag den 14. oktober 2010

Stor 4 års Fødeselsdag

Der findes ikke noget bedre end at fejre ens børns fødselsdag, man mindes den første gang man stiftede bekendtskab med dette lille menneske, og så er det så let at score pluspoint på sådan en dag :o)

 Oscar bliver vækket på sengen med fødselsdagssang, flere gaver venter nede i køkkenet, flaget bliver hejst af Oscar

Oscar, vores mindste, blev 4 år i dag - kan ikke helt forstå, hvor tiden er blevet af, men det er jo en anden historie :o) - Han har længe glædet sig til hans fødselsdag, så til morgen, efter fødselsdags-skønsang, slog han øjnene op og sagde "nu er jeg 4 år, ikke også mor?" og så var dagen i gang.

Oscar er ikke søn af en ex. farmer for ingen ting. Vi skal snart have bygget ud, så Oscars værelse kan rumme alle hans landbrugsmaskiner. Det var derfor heller ikke den store overraskelse, at der var et stort så-sæt i den første gave der blev åbnet, men Oscar var fuld af begejstring, det var lige sådan en han havde ønsket sig. Jeg er stadig ikke klar over om knægten, før i dag, vidste at der fandtes sådan en maskine, men faderen blev glad for den kommentar :o)

Monstertruck kage med Oscars snemand på
Per blev i år sat på projekt kage, det skulle nemlig være en kage med en Monstertruck og en Crosser, der blev studeret tegninger af sådanne maskiner så det kunne blive den helt rigtige kage - og flot blev den - det er bestemt ikke sidste gang jeg har overladt den opgave til drengene.

Så ankommer alle Gråspurvene, lidt trængsel i bryggerset :o) - Oscars gave, et flot forklæde til den lille køkkenhjælper - og så selvfølgelig Oscar i fuld firspring på cyklen
Vi har alle haft en super dag, og der var ingen problemer med at få puttet børn her til aften.

OBS!!!!! 4 års fødselsdagen, blev også dagen, hvor Oscar lærte at køre på cykel uden støttehjul, dette inklusiv både at komme i gang og stoppe, så nu er der ingen undskyldning lægere, nu hedder det cykle til børnehaven MOR!!!!

fredag den 8. oktober 2010

DIY - Ungernes yndlingsboller

Er der noget ungerne her i huset nyder, så er det når mor tager sig sammen og bager de der boller med honning og chokolade, de kører ned i en jævn strøm og så giver de god energi til lektielæsningen :o)

Her er opskriften:

100 g margarine
5 dl. mælk
50 g gær
3/4 dl. honning
1 tsk salt
100 g hakket hasselnødder (kan sagtens undlades eller erstattes af andre nødder)
150 g hakket, mørk chokolade
350 g sigtemel
ca. 500 g hvedemel

1 æg til pensling
perlesukker til at drysse på 

Hæve 40 min. formes til boller ca. 20 stk. og stilles til efterhævning 30 min.
Bages ved 200 grader på midterste rille i ca. 25 min.

Rigtig god fornøjelse :o)

Bedstemor har været i gang igen....

Denne gang er det blevet til en smuk taske og et lækkert tørklæde, jeg nyder rigtig godt af at have en kreativ mor som samtidig er yderst produktiv.

Tørklædet var et Must Have efter et besøg i Tante Grøn, modellen hedder Nessie og er designet af hende her, selvfølgelig strikket af Bedstemor :o). Det er et super lækkert tørklæde som kan sættes på et utal af måde, det fylder ikke en hel masse, men er dejligt varmt..... Vi kan kun sige "Vinterens Must Haves"

Og så er der denne taske, broderiet er et gammelt arvestykke, som kommer mere til sin ret i denne taske end på væggen..... Hvis man altså spørg mig :o)
Den kommer helt sikkert til at hænge på mig det næste laaaange stykke tid.

onsdag den 6. oktober 2010

Store Syltedag

I går tirsdag stod programmet på store syltedag. 
Hver tirsdag mødes jeg med min mor, det er VORES dag og vi skiftes til at bestemme, hvilke projekter vi skal have gang i, det kan være alt lige fra loppemarkeder, håndarbejde, inspirationsture, med andre ord ren råhygge.


Chilier fra egen avl: 
Tapas Chili, Jalapenos, Cayenne og lidt flere som vi ikke kan huske, hvad hedder :o)

 
Opskriften på Alfreds Pickles fra den helt fantastiske bog: Køkkendagbogen - kender du den ikke så kan vi godt anbefale den, en rigtig hyggelig bog med mange gode opskrifter, der følger årstidernes ingredienser.

Her er så dagens produktion: Basilikum olie, syltede Jalapenos og Alfreds Pickles
Nu er der kun at væbne sig med lidt tålmodighed, så tingene lige kan få lov til at trække, men tro mig så skal der også prøvesmages.... det kunne godt blive et nyt Tirsdags-projekt :o)



Kære mor - tak for endnu en dejlig dag

Og vinderen er......

Hvor er jeg glad for at så mange har ville deltage i min lille Give Away, til trods for den meget stille periode her på bloggen.... Det er skønt at være tilbage og derfor har jeg også glædet mig som en vild til at kunne trække en vinder til denne kurv:

Og så må jeg hellere komme i gang med lodtrækningen


Vinderen er:

Vil du maile din adresse til mig, så skal jeg fluks få sendt gaven af sted



Et kæmpe stort TAK til alle jer der har deltaget

mandag den 4. oktober 2010

En til Kvinderne

Til alle jer fantastiske kvinder derude 
- mon ikke det kan bringe smilet frem på en lidt grå mandag, og ikke mindst minde os om, hvor betydningsfulde vi er 
:o) :o) :o) :o) :o) :o)



Ha' en rigtig dejlig mandag.

søndag den 3. oktober 2010

Det er ren rekreation

Vi er så heldige at have nogle Bedsteforældre, som for år tilbage erhvervede et sommerhus ved Houstrup, kun få kilometer fra Henne Strand..... altså ved Vesterhavet :o)
Sommerhuset kan på ganske få øjeblikke få det bedste frem i os alle, her oser af fred og ro og dette smitter af.
Det er meget lang tid siden, at vi har taget os tiden til at komme af sted og få hygget, slappet af, gået ture og alt det andet man gør når man er i sommerhus. 

Denne weekend skulle det være!!! 

Alle vores drenge i vandkanten - nej, ingen våde gummistøvler
Vores lækre unger :o)
Vores gamle huns, Bastian - elsker at grave sig ind i klitterne

Og nøjhhhhh det er fedt. Vi har gået en lang tur ved Vesterhavet. Ungerne er efterhånden så godt vant med omgivelserne, så de boltre sig i klitterne imens mor og far går og småsludre nede ved vandet. Vi har hygget os på terrassen med bål og bæverguf. Sidder du nu og ligner et stort spørgsmålstegn efter at have læst bæverguf, så må du læse min DIY - bål i haven og bæverguf hænger altså sammen :o)

Så er der tændt op i bålfadet, og pindene er snittet
Dejligt fedtet skumfidus, bæverguf kræver et bad eller i det mindste en klud
Mhhhhhhhh, der blev også en til mor :o)
Oscar i fuld sving med at køre bæverguf ned

 
Efter gåtur på stranden, hygge i haven med bål, svømmetur i et dejligt varmt spabad og hygge foran brændeovnen, så er ungerne mere end klar til at blive puttet når kl. er 19.00 - og så er der voksenhygge foran fjerneren..... med andre ord: 
REN REKREATION FOR ALLE MAND

(her skulle der nok have været et billede af Bastian, liggende i hans kurv på ryggen med alle 4 ben i vejret, men da jeg alligevel ikke kunne få hans meget højlydte snorken med opgave jeg)

lørdag den 2. oktober 2010

Blackout på vores blok

Kender I den der fornemmelse af at man pludselig får revet benene væk under sig???? Sådan havde jeg det den dag jeg gik til min læge med en løbeskade... under snakken, begyndte jeg at spørge lidt ind til min manglende energi samt andre ting.... da jeg tog derfra havde jeg fået diagnosen:              SVÆR DEPRESSION :-(

Det jeg i lang tid troede havde været lidt dårligt humør, for mange ting at se til m.m. gav pludselig mening og siden den dag i maj, har lysten til rigtig mange ting været fuldstændig væk. Det var de nok også før, men pludselig havde jeg en grund til ikke at have lyst til nogle af de ting jeg før ÆÆÆÆlskede.

Sådan har det været indtil for ganske kort tid siden, hvor jeg pludselig begyndte at mærke medicinens virkning og igen kunne se livet fra den lyse side.

Så nej, jeg er bestemt ikke væk!!!!!! men computer, symaskine og mange andre kreative ting har været mine værste fjender, derfor er det også ekstra dejligt pludselig at mærke lysten at sidde ved computeren og bidrage med lidt til fantastiske blog-land - og tro mig det her føles så godt.

Tænk sig at gå en tur på stranden og få lyst til at skrive dette i sandet, så må man være på rette vej.

Jeg glæder mig til igen at kunne tage tråden op og komme med nye indlæg og ikke mindst....
SNART AT SKULLE UDTRÆKKE VINDEREN TIL MIN FØRSTE GIVE AWAY

Dejligt at se at min manglende tilstedeværelse ikke har skræmt jer til at opgive at deltage i min Give Away 
:o) :o) :o) :o) :o)