søndag den 5. december 2010

Claras store Lucia-dag

Clara går i 2. klasse og dermed er det i år blevet hendes tur til at gå Lucia.

Forberedelserne har stået på i et stykke tid, vi skulle jo have produceret en Lucia-kjole. Ingen tvivl om at Clara skal beskæftige sig med et eller andet, hvor hun kan få lov til at dyrke hendes kreativitet. Da hun skulle forklare mig, hvordan kjolen skulle se ud, var det med glimmer, små påsyede perler, bånd og jeg skal give dig. Jeg måtte forklare hende, at der ikke skulle gøres SÅ meget ud af en Lucia-kjole, da den kun skulle bruges en enkel gang
Clara: Jamen så kan jeg da bare bruge den til min konfirmation også!!!

Men nej, kjolen fik altså ikke en masse bling, bling men blev alligevel rigtig fine.

Torsdag aften flettede vi hår til den store guldmedalje så der kunne blive krøller
Lucia-kjolen
Alle de små Lucia-prinsesser


Behøver jeg at sige at det var en meget STOR dag for alle tøserne fra 2.a og 2.b????
Og ikke mindst for forældrene ;o)

Er der flere der ude, der står med et projekt "Lucia-kjole" om hjørnet, så kan jeg godt anbefale mønsteret fra Onion med tunikaen med raglanærmer, det er den vi har brugt, så har vi bare ændret på længde og ærmer, en ganske simpel kjole at gå til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg rigtig gerne en besked, så kan jeg se du har været her...