lørdag den 16. oktober 2010

Georginerne er kommet i vinterhi

Sikken et fantastisk efterårsvejr det har været i dag. Vi har alle mand været ude stort set hele dagen, det har givet de fineste røde kinder. Børnene er gået til ro, det tog ikke mange minutter med al den friske luft. Nu sidder jeg her med en dejlig varm kop kaffe, En hyldest til Sebastian i anlægget og en velsignet ro...... Kan man næsten ønske sig mere :)

Et at dagens projekter har været at få mine smukke Georginer ind. De har prydet vores have hele sommeren og de har bidraget til rigtig mange buketter. Nu er det desværre tid til, at vi for en stund skal undvære de smukke blomster, derfor har jeg også flittigt taget billeder hele sommeren.
Georginer og Pelargonier er nu kommet trygt i vinterhi, og der kan streges et punkt på To Do listen.


Jeg er desværre endnu ikke blevet så stor have-entusiast, så jeg kan sidde her og give navne på dem. Det må blive et projekt til næste år. Jeg er indtil videre meget stolt over, i det hele taget at have fået dem gravet op og sorteret i kasser efter farver, der har efterhånden været lidt upserer i den retning :o)

Vi har fået samlet æbler, vores børn har det ikke så godt med børnearbejde, der skal lokkes lidt.... lokkemaden var i dag pandekager med dejlig sød æblemos, jeg behøver vel ikke skrive at der blev spist i stride strømme :o)

Lige et sidste billede af terrassen inden den blev ribbet for alle sommerblomsterne.

3 kommentarer:

  1. Jeg elsker geoginer, dem skal der helt sikkert være en masse af i min nye have. Skøn terrasse du har :) Skal også have samlet æbler ind, men der er godt nok ikke mange i år.

    SvarSlet
  2. Hej, jeg faldt lige over din blog!!! Mine geoginer er blevet gravet op i dag og ligger lige og tørre så jeg kan ryste al jorden af inden de skal gemmes væk. Men sidste år gik det galt, de var alle mugne da jeg fandt dem frem - hvad er dit trick???
    Du er velkommen til at kigge forbi min blog, hvor jeg også har gang i en give away. Venlig hilsen...

    SvarSlet
  3. Hej

    Det minder mig da lige om at jeg skal have gravet lidt i haven hurtigst muligt :)

    Tak for den fine kommentar på min blog. Jeps, Hækling er for FEDT.

    Du hækler rundt således:

    Hækl 3 lm og dan dem til en ring.
    Hækl 6 fm i ringen

    1. omg: 2 fm i hver m (12 m)
    2. omg: 1 fm, 2 fm i næste m (18 m)
    3. omg: 2 fm, 2 fm i næste m (24 m) ((1 fm, 1 fm, 2 fm i næste m))
    4. omg: 3 fm, 2 fm i næste m (30 m) ((1 fm, 1fm, 1fm, 2 fm i næste m))
    Fortsæt med at tage 6 m ud på hver omg, til cirklen har den ønskede str.
    Altså i 5. omgang hækles 2 fm i hver5.m, 6. omg hækles 2 fm i hver 6 m o.s.v

    Håber det kan hjælpe dig

    kh Laura

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en besked, så kan jeg se du har været her...